Hvad er straffen for dokumentfalsk?

Dokumentforfalskning – eller dokumentfalsk – ses i mange forskellige former og sammenhænge. 

Straffelovens § 171 skriver om dokumentfalsk:

  • Den, der gør brug af et falsk dokument til at skuffe i retsforhold, straffes for dokumentfalsk.
  • Stk. 2. Ved et dokument forstås en skriftlig eller elektronisk med betegnelse af udstederen forsynet tilkendegivelse, der fremtræder som bestemt til at tjene som bevis.
  • Stk. 3. Et dokument er falsk, når det ikke hidrører fra den angivne udsteder, eller der er givet det et indhold, som ikke hidrører fra denne.

Efter straffeloven er dokumentfalsk at anvende et falsk dokument til at skuffe i et retsforhold. Det kan handle om en falsk underskrift, et forkert navn eller en forkert adresse. 

Det falske dokument kan være et forfalsket kørekort et forfalsket ID-kort eller en falsk kontrakt, fuldmagt eller lignende. Det kan også være et forfalsket covid-19-pas. Det er helt almindeligt i sager med dokumenter, at der er tale om dokumentmisbrug efter straffelovens § 174. I de sager er dokumentet ægte, men det er udstedt til en anden person, en den som anvender det eller gør brug af det. 

Det er meget almindeligt i straffesager om dokumentfalsk, at også et forsøg på at opnå en eller anden form for vinding – altså en økonomisk gevinst. Det ses således ikke sjældent, at et gerningsforløb både er dokumentfalsk og bedrageri efter straffeloven (straffelovens § 171 og § 279). Det kalder man for sammenstød mellem de to kriminalitetsformer. 

For eksempel hvis en person har lavet en falsk faktura og derved har fået en aftalepartner eller en kunde til at overføre penge for en ydelse eller et stykke arbejde, som personens firma har lavet, til sin egen konto i stedet for firmaets.

Hvad er strafferammen for dokumentfalsk? 

Strafferammen for dokumentfalsk er bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. straffelovens § 172. 

I praksis anvendes både bøde, betinget fængsel – med og uden samfundstjeneste, og der anvendes ubetinget fængsel. 

Der blev truffet over 700 strafferetlige afgørelser for dokumentfalsk i 2020 og 2021. I 35 % af sagerne blev påtalen opgivet uden at der blev afsagt dom, og i ca. 6 % af sagerne blev der givet tiltalefrafald. I 3-9 % af sagerne blev der givet en bøde, mens der i 23 % blev givet en betinget fængselsdom – hvor man altså ikke skal ind og afsone en fængselsstraf medmindre man begår et strafbart forhold i sin prøvetid, og i ca. 22 % af sagerne blev der idømt en ubetinget fængselsstraf. 

Det er altså i mindre en hver fjerde afgørelse, at der idømmes en ubetinget fængselsstraf. 

Det mest almindelige er faktisk, at påtalen bliver opgivet. Der bliver givet få bøder – under 10 %. 

Ser man på de sager om dokumentfalsk, som resulterer i ubetinget fængsel, er den gennemsnitlige længde mellem 2 og 3 måneder. De fleste ubetingede fængselsstraffe ligger mellem 30 dage og 60 dage. En stor del er mellem 60 dage og 3 måneder. Kun lidt over 10 (2021) er mellem 3 måneder og 12 måneder, og kun ganske få er længere. 

Der er således langt fra strafferammen på 2 år i straffeloven til virkeligheden ved de danske retter. Den almindelige straf er snarere at finde mellem 30 og 60 dage. 

Tilbage til Hvad er straffen for

Tryk på nedenstående banner, hvis du vil prøve ’vejrudsigten’ eller du har brug for en forsvarsadvokat.