Afpresning er at true nogen for at opnå en uberettiget vinding (straffelovens § 281).

’Andre sager’ – end nævningesager, domsmandssager og tilståelsessager – er alle de sager, som behandles ved byretten. Det omfatter særligt om mindre bødesager.

Anklagemyndigheden fører først og fremmest straffesager ved domstolene. Når politiet har efterforsket en sag, sigtet en eller flere personer og mener at sagen skal for retten, sender de sagen til anklagemyndigheden, som vurderer om der er grundlag for at  bringe sagen videre for retten og i givet fald tiltaler den pågældende ved domstolen med påstand om straf eller anden retsfølge.

Anklagemyndigheden består af Rigsadvokaten, tre statsadvokater (København, Viborg og Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet) samt anklagemyndigheden i landets 12 politikredse og Grønlands Politi samt Politiet på Færøerne. Rigsadvokaten fører sagerne i Højesteret, statsadvokaterne fører sagerne i landsretterne, og anklagemyndigheden i politikredsene fører sag

Antal kriminelle forhold svarer til det antal forhold, som fremgår af sigtelsen eller anklageskriftet. F.eks:

”1. Overtrædelse af straffelovens § 279 ved den DDMMÅÅ at have …”
”2. Overtrædelse af straffelovens § 119 ved den DDMMÅÅ at have …”

Bedrageri er en formueforbrydelse, hvor den tiltalte har vildledt andre, og derigennem påført dem et økonomisk tab, som den tiltalte selv eller en anden får (uberettiget) udbytte af (straffelovens § 279).

Enhver sigtet og tiltalt har ret til at lade sig repræsentere af en forsvarsadvokat. Som den klare hovedregel kan man selv vælge sin forsvarsadvokat. Det kan ske som en privatantaget advokat eller det kan ske som en beskikket advokat.

Der skal som udgangspunkt beskikkes en forsvarsadvokat i alle straffesager, medmindre der er tale om en mindre alvorlig sag. Hvis man ikke selv vælger en, vil retten beskikke en forsvarsadvokat for en. I praksis er det helt almindeligt, at man vælge en advokat og beder retten om at beskikke vedkommende som ens forsvarsadvokat. Beskikkelsen betyder, at salæret til forsvarsadvokat i første omgang bliver betalt af det offentlige. Hvis sigtelsen/tiltalen  opgives/frafaldes, eller der sker frifindelse, får man ikke en regning for salæret til den beskikkede advokat. Hvis man bliver dømt, vil det offentlige efterfølgende opkræve omkostningerne hos den dømte. Det sker efter faste retningslinjer, som bestemmes af landets to landsretspræsidenter.

Rent praktisk kan man bede politiet eller retten om at sørge for beskikkelsen af en bestemt forsvarsadvokat.

Betinget fængselsdom betyder, at man ikke skal i fængsel, hvis man i en periode overholder nogle vilkår, som retten fastsætter. Et vilkår er ikke at begå kriminalitet i prøvetiden. Andre vilkår kan være, at man skal være under Kriminalforsorgens tilsyn eller at man skal gå i behandling for et stofmisbrug.

Brandstiftelse består i at en person sætter ild til (antænder en brand). Det kan være forsætligt eller uagtsomt (straffelovens §§180-182). Typisk ses det som led i hærværk/vandalisme eller i forbindelse med forsikringsbedrageri.

Tyveri (straffelovens § 276) fra butikker, herunder supermarked, købmand, tøj- og andre forretninger.

Bøde betyder, at man skal betale en bøde til staten. Der kan være mulighed for at aftale en afbetalingsordning.

Dokumentfalsk er at anvende et falsk dokument til at skuffe i et retsforhold (straffelovens § 171). Der kan være en falsk underskrift, forkert navn eller adresse. Der behøver ikke – men er der ofte – et forsæt om at opnå en økonomisk vinding.

Domstolene er den tredje statsmagt. Det er uafhængige myndigheder, som særligt har til opgave at afgøre tvister mellem private, virksomheder og offentlige myndigheder. I straffesager er det domstolene, som afgør skyld og straf samt andre retsfølger.

Domstolene består først og fremmest af 24 byretter, Retten på Færøerne, Grønlands domstole, Sø- og Handelsretten, Vestre landsret, Østre landsret og Højesteret. Hele domstolsorganisationen administreres af Domstolsstyrelsen. Byretterne er:

Københavns Byret, Retten i Esbjerg, Retten i Glostrup, Retten i Helsingør, Retten i Herning, Retten i Hillerød, Retten i Hjørring, Retten i Holbæk, Retten i Holstebro, Retten i Horsens, Retten i Kolding, Retten i Lyngby, Retten i Nykøbing Falster, Retten i Næstved, Retten i Odense, Retten i Randers, Retten i Roskilde, Retten i Svendborg, Retten i Sønderborg, Retten i Viborg, Retten i Aalborg, Retten i Aarhus, Retten på Bornholm, Retten på Frederiksberg

Drab forstås almindeligvis som en handling eller undladelse, som direkte medfører en andens død. Der skelnes mellem forsætligt (§237) og uagtsomt (241) manddrab.

Hvad er en elektronisk fodlænke? Hvis man idømmes en ubetinget fængselsstraf på 6 måneder eller mindre, kan man ansøge Kriminalforsorgen om at afsone straffen i eget hjem med en elektronisk fodlænke. Helt konkret betyder det, at man bærer en elektronisk sender om anklen, som kommunikerer med en boks i eget hjem. Boksen er i konstant forbindelse med kriminalforsorgen. Med ordningen har man så mulighed for at passe arbejde eller uddannelse efter et aftalt skema.

Der gælder en række betingelser for at kunne få elektronisk fodlænke: De omfatter bl.a., at boligen skal være egnet, man skal almindeligvis være i arbejde eller under uddannelse, ens personlige og sociale forhold skal være stabile, sådan at man kan forventes at overholde vilkårene. Der foretages derfor også en forudgående egnethedsvurdering.

Det vil sige om man bor alene på sin adresse eller om man bor sammen med en eller flere andre voksne på adressen.

Det vil sige, at have haft en arbejdsplads i mere end 6 måneder.

Omfatter en række forskellige kriminelle forhold, hvor den personlige frihed indskrænkes. Ulovlig tvang, frihedsberøvelse, og menneskehandel

”Grov” forstyrrelse af offentlig ro og orden er kriminaliseret (straffelovens § 134a).

Som sigtet har man ret til at vælge en forsvarer. Forsvarerens opgave er at hjælpe den sigtede under hele sagen, og herunder repræsentere den sigtede overfor politi, anklagemyndigheden og retten.

Forsvareren bistår den sigtede under efterforskningen og har adgang til det materiale, som politiet tilvejebringer til brug for sagen, ligesom forsvareren har adgang til at bistå den sigtede under politiets afhøringer. Hvis den sigtede er varetægtsfængslet har forsvareren adgang til at kontakte den sigtede og til at besøge den sigtede og under hele forløbet tale fortroligt om sagen. Forsvareren har også adgang til at hjælpe den sigtede med at fremlægge eventuelt yderligere bevismateriale i sagen og har adgang til at bede politiet om at foretage yderligere efterforskningsskridt. Forsvareren kan forberede sagen sammen med den sigtede og repræsenterer den sigtede under selve retssagen.

Under hele forløbet skal forsvareren varetage den sigtedes interesser i sagen.

En forsvarsadvokat kan være privatantaget eller beskikket.

En sigtet har altid mulighed for at vælge en privatantaget forsvarer – en advokat, som den sigtede selv afholder udgifterne til direkte.

I alle andre sager end mindre alvorlige sager, har den sigtede også mulighed for at få beskikket en forsvarsadvokat af det offentlige. Det betyder, at det offentlige afholder udgifterne til at begynde med, således at det offentlige normalt kræver beløbet fra den sigtede, hvis denne bliver dømt i sagen. En beskikket advokat er enten en, som den sigtede selv vælger og retten godkender, eller det er en advokat, som retten vælger ud fra deres liste over beneficierede advokater. Hvis den sigtede frifindes, vil staten afholde udgiften til den beskikkede advokat selv.

Se under vold.

Hvad er hvidvask? Hvidvask er at sikre – eller medvirke til at sikre – et økonomisk udbytte fra en strafbar handling. Det kan være penge eller andre værdier, som er sikret gennem menneske- eller våbensmugling, bedrageri, underslæb, røveri, narkotikahandel eller lignende.

Hæleri er at skaffe sig selv eller andre del i udbyttet fra en kriminel handling. Den mest almindelige form for hæleri er køb og videresalg af stjålne varer.

Hærværk er, når en person ”ødelægger, beskadiger eller bortskaffer ting, der tilhører en anden,” (straffelovens § 291)

Indbrudstyveri er når en person ved at bryde døre eller vinduer op, eller på anden måde skaffer sig uberettiget adgang til et aflukket hus, rum eller andet lokale for at begå tyveri (straffelovens § 276a)

Med ‘lignende oplysninger’ menes sager, hvor alle spørgsmålene er besvaret på samme måde som i den foreliggende sag.

Det er mandatsvig, at påføre en anden person, for hvem man forvalter en formue, et tab for sin egen eller en andens vindings skyld.

I forbindelse med møder, forsamlinger, optog eller lignende på offentligt sted er det kriminaliseret at ”færdes med ansigtet helt eller delvis tildækket med hætte, maske, bemaling eller lignende på en måde, der er egnet til at hindre identifikation” (straffelovens §134b).

Her angives for hver af de hyppigste sanktioner, sandsynligheden for at netop den sanktion anvendes i en sag med lignende forhold. Derfor er summen af de enkelte sandsynligheder heller ikke 100%.

Når politiet efterforsker en forbrydelse, vil der ofte være flere mistænkte personer til at begynde med. Der vil således nødvendigvis være nogle blandt de mistænkte, som er uskyldige. I takt med at efterforskningen skrider frem, vil mistanken samle sig om en eller enkelte personer. Når politiet har rimelig grund til at mistænke en bestemt person, er der grundlag for at den mistænkte bliver sigtet.

’nægter’ betyder, at den sigtede ikke erkender det forhold, som politiet eller anklagemyndigheden har sigtet vedkommende for. Hvis den sigtede kan erkende en del af forholdet eller nogle af forholdene, taler man om en delvis erkendelse eller tilståelse.

’tilstår’ betyder, at den sigtede erkender hele forholdet, og hvis der er flere forhold, alle forholdene, som vedkommende er sigtet for. I så fald bliver der ikke spørgsmål om vedkommende er skyldig, men udelukkende om hvilken sanktion der skal idømmes.

Byretten behandler en straffesag som en domsmandssag, hvis tiltalte nægter sig skyldig (herunder ikke tilstår alle dele af sigtelsen) og anklageren kræver højere straf end bøde (typisk fængsel) eller hvis sagen er af særlig indgribende betydning for den tiltalte eller af særlig offentlig interesse (retsplejelovens § 686). I en domsmandssag dømmer tre dommere – en juridisk og to domsmænd – på lige fod.

Almindeligvis behandler byretten en straffesag som nævningesag, hvis tiltalte nægter sig skyldig og der bliver spørgsmål om fængsel i 4 år eller mere, der bliver spørgsmål om dom til anbringelse i en institution for psykiske lidelser mv. eller forvaring, eller hvis sagen vedrører politiske lovovertrædelser.

Fremkaldelse af et opløb med forsæt til at udøve vold eller true med vold på ”person eller gods”, er kriminaliseret (straffelovens § 133, stk. 1). Tilsvarende er det kriminaliseret at optræde som et opløbs leder eller at deltage uden at efterkomme politiets (lovligt forkyndte) påbud om at mængden skal skilles (§133, st. 2).

Se under vold.

Røveri er at man (uretmæssigt) tilegner sig rørlig ejendom ved hjælp af vold eller trusler herom

Samfundstjeneste betyder, at man ikke skal i fængsel, men i stedet i sin fritid skal udføre et antal timers frivilligt arbejde (30-300 timer) for en offentlig institution eller en institution med et almennyttigt formål. Man kan blive boende hjemme og passe sit almindelige arbejde. Retten bestemmer hvor mange timer man skal arbejde. Samfundstjeneste fastsættes sammen med de øvrige almindelige vilkår for en betinget straf.

Seksualforbrydelser er samlebetegnelse for voldtægt (og andre seksuelle forhold end samleje), blufærdighedskrænkelse og andre kriminaliseringer i straffelovens kap. 24.

Voldtægt er at have samleje med en person, der ikke har samtykket i samlejet (straffelovens § 216).

Når mistanken samler sig om en person, og hvis der er en rimelig grund til at mistænke den bestemte person for at have begået en forbrydelse, kan politiet sigte ham eller hende for forbrydelsen.

Politiet skal oplyse personen om sigtelsen og grundlaget herfor. Som sigtet i en straffesag, har man en række rettigheder, som politiet også skal oplyse om.

Se under vold.

Det er skyldnersvig at forringe mulighederne for at betale ens gæld og samtidig opnå en vinding.

Det vil sige, at politiet tidligere har rejst en sag mod personen – både sager som er fortsat til retten og sager som er opgivet inden de er nået til retten. Forholdet skal ligge før den kriminelle handling, som nu er på tale.

Det tidligere forhold er ‘lignende’, hvis f.eks. en person, som er tiltalt for tyveri, tidligere er retsforfulgt for en eller anden form for økonomisk kriminalitet, eller hvis en person tiltalt for vold, tidligere er sigtet/tiltalt/dømt for et forhold af personfarlig kriminalitet.”

’lignende kriminalitet’ betyder kriminalitet af samme art. For eksempel er bedrageri, underslæb, tyveri og hæleri alle formueforbrydelser og ’lignende kriminalitet’. Det samme gælder henholdsvis seksualforbrydelser, personfarlige forbrydelser, og færdselsforhold.

Byretten kan behandle en straffesag som en tilståelsessag, hvis den sigtede tilstår den forbrydelse, som politiet har sigtet vedkommende for (retsplejelovens § 831). Der må dog ikke være spørgsmål om anvendelse af forvaring eller anden anbringelse. Rent praktisk foregår tilståelsessager ved, at anklagemyndigheden sender sagen til retten og beder om et retsmøde til formålet. Den sigtede modtager en kopi af retsmødebegæringen. I retsmødet deltager kun den sigtede, en dommer, anklageren og – alt efter sagens karakter – en forsvarer. Vidner, herunder eventuelt forurettede, deltager ikke.

Tiltalt vil sige, at anklagemyndigheden har besluttet at forfølge politiets mistanke og senere sigtelse af en bestemt person, ved at anlægge sagen (rejse tiltale) ved retten.

En verbal eller fysisk ytring (kropssprog) der kan forstås som angivende en hensigt at påføre en anden en skade eller en straf. Truslen kan være en form for afpresning, således at hvis personen, den rettes mod, udfører eller ikke udfører en given handling, så vil truslen blive realiseret.
En trussel er en ytring om at ville foretage en strafbar handling, således at ytringen er egnet til hos en anden person at fremkalde (alvorlig) frygt for ”eget eller andres liv, helbred eller velfærd”.

En dom til ubetinget fængsel betyder, at man skal i fængsel i en periode. Det kan bestå af tre forskellige former; lukket fængsel, åbent fængsel eller elektronisk fodlænke. I lukket fængsel er der strikse regler for hvordan man færdes indenfor. I åbent fængsel er opholdet mindre restriktivt. Elektronisk fodlænke betyder, at man kan afsone hjemme. Det sidste kan man søge om, bl.a. hvis den idømte ubetingede fængselsstraf er af kortere varighed og man har stabile sociale vilkår. 

Det er underslæb at tilegne sig andres værdier (formuegenstande) som allerede er i ens varetægt.

Vold og trusler mod vidner og deres nærmeste.

Almindeligvis taler man om vold, når den tiltalte med slag, spark, skub, fastholdelse, bid eller kvælnings(forsøg) har angrebet en anden person. Der skelnes mellem simpel vold (straffelovens § 244), grov vold (§245), som også kaldes redskabsvold, fordi volden typisk er begået med en genstand (kølle, flaske, eller andet redskab, og særlig grov vold (§246). Hertil kommer uagtsom vold (§249) og ulovlig omskæring (strfl § 245 a)

Psykisk vold (§243) er, når en person, som hører til eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som ”gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden…”

Omfatter vold, trusler og andre overfald af personer i off. tjeneste (strfl § 119 og § 121)

Økonomiske kriminalitet omfatter forbrydelser, hvor motivet typisk er en økonomisk gevinst. Det er en samlebegnelse for kriminalitetsformer, som blandt andet omfatter skattesvig, momssvig, afgiftssvig, bedrageri og skyldnersvig.

Åger er at udnytter en ”anden persons betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold til i et aftaleforhold at opnå eller betinge en ydelse, der står i væsentligt misforhold til modydelsen, eller som der ikke skal ydes vederlag for.” (Straffelovens §282)